Det handler om selvværd, når det du ser i spejlet, skifter over meget kort tid. Det ene øjeblik ser du måske en køn kvinde med en fin figur, og det næste svinger det helt over i den anden grøft, og du synes, at kvinden i spejlet er fed og grim.

Hvad har ændret dit selvbillede på få minutter?

Det vi ser i spejlet, giver et billede af vores sindstilstand. Så hvis der i mellemtiden er sket noget, som har udløst bekymringer og selvkritik, så kan det være svært at skelne mellem den situation der udløste din selvkritik, og så den selvkritik du oplever, når du ser dig selv i spejlet.

Eksempel:

Rikke er en ansvarsbevidst kvinde, som gerne vil gøre det godt og hader at lave fejl. Hun møder på arbejde og får at vide, at hun har overset et møde, som derfor er blevet flyttet. Fordi Rikke har lavt selvværd, kan det udløse en følelse af ikke at slå til, og ikke at være god nok. Den fejl hun har lavet, kan udløse bekymringer om eventuelle konsekvenser, og en række forskellige selvkritiske tanker. I princippet handler denne situation jo slet ikke om Rikkes kropsbillede, men den følelse af “ikke-ok-hed” kan godt smitte af, når hun ser sig i spejlet alligevel.

For mange bliver det en trigger til at spise

Så der, midt i følelsernes vold, bliver en strategi for mange, at så må man ændre sig.

Hvis ubehaget helt automatisk omsættes til kropslede, er en hyppig reaktion at planlægge en slankekur.

Realiteten er dog ofte, at de negative følelser er svære at rumme, og mange ender med at ty til trøstespisning. Hvilket selvfølgelig forværrer det negative kropsbillede, og yderligere kan være med til at gøre det svært at gennemskue, at selvleden slet ikke handler om dit udseende, men om den situation der udløste din selvkritik.

Vær nysgerrig- hvorfor føler du dig pludselig tyk?

Det er vigtigt ikke at falde i fælden “jeg føler mig fed, derfor er jeg fed” men i stedet bruge den følelse til at gå på opdagelse i dit sind, og hæfte dig ved hvilke triggere du har.

Så hvis du pludselig er markant mere utilfreds med dit udseende og din krop, end ellers, er det altid en god ide at træde et skridt tilbage og spørge dig selv “hvad der er sket i mellemtiden?”

  1. Har nogen kritiseret dig?

  2. har du følt at du har fået skylden for noget?

  3. Har du oplevet noget, du så som et nederlag?

  4. Etc

Hvis du kan svare ja til, at der er sket noget, som har trigget dit selvværd og din selvkritik. Så kan du lettere distancere dig fra tankerne om at være grim, fed og ulækker, og fokusere på at løse det reelle problem.

Opdag dine triggere

Når lavt selvværd bliver aktiveret, går vi på automatpilot. Gamle antagelser dukker op og styrer vores tanker og humør. Så når du har gjort dig klart, hvilke situationer der er tilbøjelige til at give dig følelser, som viser sig , som en følelse af at være fed og uatraktiv. Så kan du begynde at stille spørgsmålstegn ved sandhedsværdien.

Hvis Rikke fra vores eksempel trådte et skridt tilbage, kunne hendes indre dialog måske hedde “ Mit ubehag handler ikke om min krop. Ubehaget handler om, at jeg har lavet en fejl. Det kan ske for alle, at man overser en aftale. Den er bare blevet flyttet og højst sandsynligt, er det helt ok for alle parter. Selvom jeg bliver bange for ikke at være godt nok, ved jeg med min fornuft, at jeg er dygtig til mit arbejde, også selvom jeg indimellem laver en fejl”

Ved at kende sin trigger, kan Rikke nu arbejde direkte med problemets rod, nemlig hendes angst for at lave fejl. I stedet for at at behandle symptomet, at hun føler sig for tyk.

Hvis du vil læse mere om kropsidealer, kan du finde en række blogindlæg her