I dag handler det om kropsidealer, og hvordan et negativt syn på krop og vægt kan gå i arv.

Jeg har for nylig set to indlæg på nettet, som har inspireret mig til dette blogindlæg.

Det første var et indlæg på en lukket facebookgruppe med overskriften “del hvad du hader ved din krop”. Det jeg synes var mest trist var, at der var utroligt mange, der havde noget at skrive.

Det andet indlæg var et åbent brev, som journalist Kasey Edwards har skrevet til sin mor. Her beskriver hun, hvordan hun som lille pige var tilfreds med sig selv, og synes hun havde en smuk mor. Indtil hun med årerne blev vidne til morens kropshad og gentagne slankekure. Den indsigt fik hende til at ændre billede af moren, men også af sig selv. For det gik op for hende, at når moren var så utilfreds, så måtte kravene være ekstremt høje og risikoen for, at hun selv faldt igennem stor.

Kropshadet lever i bedste velgående. Så jeg synes det er vigtigt, at vi bliver opmærksomme på, hvad vi kan gøre for, at vores børn ikke overtager det kropshad, som så mange voksne går rundt med. For mig er det vigtigt, at så mange som muligt får en viden, som gør, at de ikke uden at ville det, giver deres børn et negativt kropsbillede med sig.

Der er flere områder, man kan være opmærksom på:

  • Det første, er at undlade at indvie børn i eventuelle slankekure.

  • Det andet, er ikke at vise utilfredshed med dig selv og andre. Børn opfatter, hvis du er meget kritisk overfor dig selv eller andre. Det oversætter de lynhurtigt til, at de må passe på, ikke også at blive fordømt.

  • Det tredje område, er de små tegn som børnene fanger. Det kan være, at du ikke går i svømmehal, eller taler med veninderne om, at du tager på af at kigge på kage. Eller at du snakker grimt om dig selv, også selvom det er forklædt som sjov.

Hvis du er interesseret i mere viden om kropsidealer og sammenligning, kan du læse mangle flere blogindlæg her