For nogle måneder siden holdt min bror fødselsdag og da det viste sig (chok), at han ikke havde købt slik, meldte mine børn sig til at gå i nærmeste Aldi og købe ind.

 

Da jeg stod der med børnene og slik til ca 20 gæster slog det mig, at jeg var vildt pinligt berørt. Tanken om, at her stod jeg. Psykolog og fortaler for at lære at spise mindre mængder sødt. Og så købte jeg ind til, hvad der egentligt godt kunne ligne en mega overspisning.

 

Flovt, flovt, flovt.

 

Men helt ærligt. Så behøvede det jo ikke at være så skamfuldt at få udstillet, hvad man vælger at købe,  eller for den sags skyld vælger at spise.

Forestil dig, at du ikke boede i et samfund, hvor du konstant får at vide (på den ene, eller anden måde), at din overvægt skyldes din egen svaghed.

Hvis du boede i et samfund, hvor det ikke var normalt at kigge i de andres indkøbskurve og tænke sit.

Sådan et samfund, hvor du kunne købe en is på en varm sommerdag og nyde den offentligt uden at frygte, hvad andre vil tænke – eller sige.

Sådan er vores samfund desværre ikke og uanset om du er tæt på, eller langt fra din normalvægt. Så lur mig om du ikke har oplevet, at frygte andres fordømmelse af dine madvalg.

Lad dette være et opråb til en stille revolution, hvor vi sammen beslutter os for at stoppe fordømmelserne.

.

Og i den ånd.

 

Hvad med alt det negative du tænker om dig selv, dine valg og din viljestyrke?

Kunne du trænge til at lære teknikker, så du både lærer at spise anderledes, men også lærer at tænke på dig selv med omsorg?

Så er forløbet “Få krammet på din sukkertrang” et godt valg for dig. Her lærer du over 6 uger, hvordan du både ændrer hvad, hvornår og hvor meget du spiser- men også hvordan  du skifter fra at tænke en masse negativt om dig selv og din spisning til at tænke konstruktivt og omsorgsfuldt om dine valg.

Onlineforløbet kan du være med om 5 minutter- du trykker bare her

Kh Ditte