Jeg fik lyst til at skrive lidt om den måde vi ofte taler hinanden ned, da en kursist skrev til mig i dag, at hendes kollegaer altid skyder hende i skoene, at hun kun går til og fra arbejde for at tabe sig.

Jeg må indrømme, at jeg blev simpelthen så irriteret på hendes kollegaer. For det at gå til arbejde, gav hende ro i både krop og sind sagde hun. Men hun fortalte også, at det var noget hun prøvede at skjule lidt for de andre, fordi hun ikke havde lyst til hele tiden at skulle forsvare det. 

Hvorfor blev jeg så irriteret? 

Fordi det afspejler et overordnet problem. Jeg ved ikke om det er janteloven der rammer os i nakken. Men den slags kommentarer og tillæggen af motiver er en måde, hvor vi ofte får kontrolleret dem omkring os til at gøre som os. Altså;  “jeg passer ikke på mig selv, så det er lidt irriterende for mig, at se dig gøre gode ting for dig selv”. 

Hvordan kan disse kommentarer se ud? Jeg har efterhånden hørt en del, fra sunde og raske kvinder, der stikker ud fra omgangskredsen ved at have besluttet sig for at tage ansvar for deres sundhed. 

  1. “Lad nu være med at blive for tynd”
  2. “Pas nu på du ikke bliver en kanin med alt det salat”
  3. “Du går jo kun ture fordi du er forfængelig”

Hvad nu, hvis vi reserverede vores bekymring til dem der reelt var i sundhedsfare – og så ellers øvede os i at glæde os over det som andre kan, som vi stadig er ved at lære? 

For hvad nu hvis hendes kollegaer i stedet havde spurgt “jeg er vildt forundret over, hvordan du finder tiden og gejsten til at gå 4 km hver vej – hvordan gør du? Og hvad vinder du ved det?” 

❤

Lad os ikke lægge nysgerrigheden væk, men finde den frem. Tænk hvor meget vi kan lære af hinanden ️

Det jeg kan lære dig handler om at bryde dine gamle uhensigtsmæssige spisemønstre.

Rabatten udløser i aften kl 23.59.

Countdown to Aug 16, 2020 11:59pm

TIl onlineforløbet

Til næste workshop

kh DItte