Jeg har nogle gange tænkt, at det da var heldigt, at det bare var sukker jeg blev afhængig af, og ikke alkohol, stoffer eller cigaretter. 

For hånden på hjertet, dengang jeg var styrret af sukkeret, der var der utroligt mange lighedspunkter mellem mig og f.eks alkoholikeren.

  • Jeg havde et hemmeligt lager af slik, som jeg spiste i smug

  • Jeg gemte beviserne. Smed slikpapiret ud inden jeg kom hjem, eller jeg spiste resten af Nutellaen – og så købte jeg et nyt glas  og spiste lidt af det, så det lignede det gamle. 

Når jeg snakker med mine kursister står det klart, hvor meget kontroltab og skam der er forbundet med at være sukkerafhængig. Det er ekstremt tungt at være afhængig.

Men hvorfor så ikke bare behandle sukkerafhængighed som alkoholisme og stoppe helt med at spise sukker? 

Svaret er simpelt- og pragmatisk. De fleste af os oplever så stor livsglæde ved at kunne være med i det sociale omkring at spise, at det simpelthen er for stort et afsavn til at det lykkes. Jeg kender faktisk ikke nogle der slet ikke spiser nogen form for sukker. 

Men det betyder ikke, at du bare skal give dig hen til dine lyster – og afhængighed. For du kan lære at spise lidt sødt og så stoppe igen. 

Svaret ligger i at finde en balance, hvor du får det sukker der giver dig livsglæde, men lærer at stoppe før det kammer over i overspisninger og kvalme. 

Det er det jeg lærer dig på forløbet “Få krammet på din sukkertrang” – og ja det er til at lære 🙂 

Til onlineforløbet 

Til næste workshop

Kh Ditte