Alcoholics Anonymus (AA) har en fin tilgang til det med at have en svær fortid. For de så igen og igen, at deres deltagere kom med nogle meget svære historier i bagagen. 

Men de indså også hurtigt, at præcis de historier ofte var drivkraften bag at misbruget fortsatte. 

Ikke fordi smerten var ubærlig.

Men fordi alkoholikeren brugte sin fortid til at begrunde sit fortsatte misbrug.

Derfor er det en del af AA, at man skal tilgive dem der har gjort en ondt i fortiden. Ikke for deres skyld, men for at slippe OFFERROLLEN.

For offerrollen låser dig. 

Du kan ikke kontrollere din fortid og du kan ikke kontrollere, hvad der sker i fremtiden. Du kan ikke engang kontrollere, hvad du føler.

Men det du kan kontrollere er, hvordan du vælger at handle. 

Det er slet ikke for at sige, at traumer ikke kan være det der trigger sukkerafhængighed og overspisninger. Det sker ofte. 

  • Skilsmisser
  • Sygdom 
  • Dødsfald

Kriser vælter os – og nogle gange så bruger vi mad til at komme igennem. 

Men når vi er ude af den akutte krise. Så skal vi ikke blive i offerrollen. For så glemmer vi at tage ansvar for vores liv. Så kan vi komme til at forklare vores overspisninger med den skilsmisse vi var igennem for 30 år siden. 

Og så er det at vi har glemt at tage ansvar for vores sundhed, glæde – eller simpelthen for vores liv. 

Hvis du kan se, at det måske gælder dig, så skal du vide, at selvom du er et brændt barn. Så kan du godt lære at få en normal spisning! 

Det lover jeg dig ❤️

Du finder værktøjerne på mit forløb “Få krammet på din sukkertrang”, du kan skrive dig op til mit nyhedsbrev og høre mere her =>

 Kh Ditte