Jeg er lige begyndt at løbe igen efter en længere pause og er skudt ret meget tilbage til start. 

Så da jeg skulle igang med at løbe igen følte jeg mig ret utålmodig. Jeg ville bare gerne tilbage til at kunne løbe 5 km og synes det er rart. 

Så jeg lavede en plan (ikke en god plan skulle det vise sig, men en plan) 

For jeg var som sagt utålmodig. Jeg ville have hurtige resultater og derfor valgte jeg at overse hvilken slags løber jeg faktisk er. 

Jeg er nemlig sådan en løber der bare godt kan lide at det føles godt. Det behøver ikke at gå særligt hurtigt, det skal bare føles som et dejligt flow og god bevægelse og jeg kan slet slet ikke lide at blive forpustet. 

Alt den viden om mig selv overså jeg let og elegant i min utålmodighed og valgte at gå igang med et intervalprogram fordi jeg tænkte, at det hurtigst ville få mig tilbage i form. Men jeg overså en helt enormt vigtig pointe.

Hvis ikke det føles rart hele vejen, så er det meget sværere at holde fast i motivationen. 

Da jeg på min anden tur begyndte at overveje om jeg mon havde udviklet astma faldt 10 øren heldigvis. Jeg fik stoppet op (var jeg nødt til) og fik lige mindet mig selv om det jeg siger til alle mine kursister der gerne vil tabe sig og som også er utålmodige. 

“Byg det op, så det er langtidsholdbart – byg det op så det føles ok hele vejen igennem”. 

Nu løber jeg korte, langsomme ture, som jeg langsomt gør længere – og jeg nyder hver eneste tur og glæder mig til den næste

Og det er faktisk præcis det, som du også skal gøre, hvis du gerne vil ændre din spisning på den lange bane. 

Du skal finde ud af hvilken type du er, og så designe din plan, så den matcher dig og føles godt for dig. 

Jeg lærer dig metoden på “Få krammet på din sukkertrang” 

Kh Ditte